Søg

Light Science

Sundt lys

Lys spiller en stor rolle i vores liv. Særligt indendørsbelysning kan påvirke vores velvære og helbred. Vi designer belysning, der balancerer naturligt og kunstigt lys samt lysparametre som CRI, Kelvin, flimmer og luminansspring. I sidste ende hjælper det med at reducere hovedpine, træthed og anstrengte øjne og understøtter endda kognitive evner, som ny forskning viser.

Lysets historie

Siden menneskehedens begyndelse har solen været vores primære lyskilde. Nye teknologier har efterhånden gjort os mindre afhængige af solen – især opfindelsen af glødepæren. I dag, hvor vi bruger næsten 90 % af vores tid indendørs, er det vigtigere end nogensinde at udvikle løsninger, der understøtter vores døgnrytme og bidrager til alles velvære.

Farvegengivelse

God belysning fremhæver enhver farve og nuance, og skaber dermed en optimal kundeoplevelse. Ved at måle Ra-værdien kan du vurdere, hvor godt en lyskilde gengiver farver. Jo højere værdi, des bedre er kilden til at gengive farverne. På en skala fra 1 til 100 har alle LIKs produkter en værdi på 90 og over.

Lysforurening

Kunstig belysning skaber en store mængder lysforurening. Konsekvenserne er mange, og vi, mennesker, har et ansvar for at gøre noget ved det. Derfor sørger vi altid for, at vores udendørsbelysning blandt andet kun oplyser det nødvendige, peger nedad og udstråler mindst muligt blåt lys.

Reflektion

Når lys rammer en overflade, vil det enten blive reflekteret eller absorberet alt efter overfladens farve. Ved at vide, hvordan lys reagerer på overflader, kan du placere lyskilder mere strategisk. For eksempel kan du reflektere lys på hvide vægge og få rummet til at syne større.

Kelvin

Kelvin-skalaen beskriver lysets temperatur på en skala fra 0 til 10.000. Over 4.000 Kelvin giver et koldt lys, som øger vores energiniveau, mens et lavere tal giver et varmere lys, der får os til at slappe af. Lysets temperatur skal altid vælges ud fra dets funktion, rummet og menneskets velbefindende.