WeIlluminate_Tag

Søg

Bogholder med interesse for taljonglering

Drømmer du om at få en varieret hverdag med mulighed for at sætte dit eget præg på din dagligdag. Så kan denne stilling som bogholder hos LIK A/S være lige noget for dig!

I LIK A/S tror vi på, at arbejdsglæde er forudsætningen for et succesfuldt LIK.

Hos LIK A/S søger vi en ny kollega til vores økonomiafdeling.
Hos os kan du forvente at blive en del af en virksomhed, der har fokus på de gode projekter samt godt kollegaskab og en uformel omgangstone.
Vi holder styr på pengene i hele virksomheden, forudser, følger op og efterkalkulerer hvordan projekterne og virksomheden går på den økonomiske side.
Vi tilbyder muligheden for at stifte bekendtskab med flere typer af økonomiopgaver. Dette spænder fra almindelige bogføringsopgaver og budgetter til strategi og forretningsudvikling.

Opgaverne vil være:

  • Almindelig finansbogføring.
  • Bogføring/betaling af kreditor og udgiftsbilag.
  • Rykkerprocedure for debitorerne.
  • Lønninger.
  • Diverse afstemning.
  • Likviditetsstyring
  • Månedsafslutning.
  • Bidrage til optimering af processer og systemer.
  • Bogføring m.m. for datterselskaber.
  • Ad hocopgaver.

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, inkl. pensionsordning.
  • En varieret hverdag med mange bolde i luften og mulighed for personlig udvikling.
  • Mulighed for faglig udvikling inden for en bred palet af økonomiske opgaver.
  • Betalt frokostpause. (35,75 timers arbejdsuge)
  • Mulighed for overskudsdeling.

Som person er det vigtigt, at du:

  • Er superbruger i BusinessCentral.
  • Har gode evner inden for IT/Excel.
  • Trives i et inspirerende miljø, med alsidige opgaver og med en bred kontaktflade.
  • Er serviceminded, imødekommende, engageret og positiv.
  • Er selvstændig koordinerende og tør være proaktiv.
  • God til at kommunikere klart både mundtligt og skriftligt engelsk og dansk.
  • Har en generel interesse for økonomi.

Ansøgning:

Tiltrædelse vil være efter aftale og vi vil løbende holde samtaler.
Send din ansøgning samt CV til Helle Nissen på helle.n@lik.dk